Kirkernes hus samler provstiets administration

I Fredericia Provsti har menighedsrådene samlet administrationen for provstiets 11 sogne i Kirkernes Hus. Alle provstiets kirkekasser styres herfra, og det samme gælder personaleadministration, fælles ledelse og administration for 9 af 11 kirkegårde – samt personregistrering for seks af provstiets sogne. Huset er menighedsrådenes, og i bestyrelsen sidder en repræsentant for hvert menighedsråd. Provsten er ikke med i bestyrelsen, men provstiet lejer kontorer i huset til provst og provstisekretær.

Huset udgør til daglig en større arbejdsplads, hvor følgende medarbejdere løfter de fælles opgaver: 

  • 1 administrationschef 
  • 2 kordegne (begge deltids i alt 40-50 timer )
  • 2 regnskabsmedarbejdere ( 1 fuldtid og en på 15 timer)
  • 1 bogholder på kirkegårdskontoret
  • 1 medarbejder på kirkegårdskontoret (deltid)
  • 1 kirkegårdsassistent, der er faglig leder af de 9 kirkegårde
  • Provst og provstisekretær

Administrationschefen er chef for kirkegårdene og ansvarlig for den fælles administration og personregistreringen. Han er derudover personalerådgiver for menighedsrådene.

Hvad får menighedsrådene ud af Kirkernes Hus? 

  • At kunne effektivisere ved at samle og bruge pengene på mere kirke. Typisk sparede hvert sogn med en kordegn ca. 150.000-200.000, og de penge er flyttet til det kirkelige arbejde (ex. ansættelse af sognemedhjælper).
  • At få den administrative byrde væk fra menighedsrådene, så de kan koncentrere sig om indholdet.
  • Og en markant opkvalificering af de samlede ydelser, hvilket også provstirevisionen udtrykker stor glæde ved

Hvad skal man være særlig opmærksom på? 

  • Strukturen. Provstiet skal have den rigtige størrelse, og det skal være let at komme ind til den fælles administration (i Fredericia Provsti har man store bysogne med kort afstand til Kirkernes Hus).
  • Økonomien. Fredericia Provsti ligger i et vækstområde, og det har gjort, at provstiet har kunnet flytte ressourcer/midler til huset her. Der er sparet op til byggeriet over en årrække. 
  • At menighedsrådene ser huset som et ”VI”-sted og ikke et ”DE”-sted.
  • At ikke alle menighedsråd har samme tempo – nogle har brug for mere tid, og det skal man være åben overfor. 

Læs om kirkernes hus her