Undgå spild

En række sogne har gennem et systematisk arbejde med at undersøge ressourceforbruget både i form af konkrete udgifter og menneskelige ressourcer kunnet minimere spild af både tid og penge.

Hvad kan man opnå: 

  • Ved at få kigget udgifter og ressourceforbrug efter i sømmene er der mulighed for at se på, om der er løbende udgifter, som ikke giver nogen værdi for kirken, og som dermed er unødvendige. 
  • Det kan give alle en følelse af, at man er omkostningsbevidst, og at man er en god forvalter af offentlige midler – og lever op til sit ansvar jf. økonomiloven om offentlig myndigheders brug af ressourcer. 
  • De kan give luft i et ellers stramt budget, hvis man får luset ud i tidsspilde eller set på faste udgifter, som kan gøres billigere eller helt skæres væk. 

Omkostninger 
Ved meget store økonomier fx på kirkegårde kan det overvejes at søge professionel rådgivning i forhold til udgifter og et for stort timeforbrug. Der findes masser af forskellige tilbud inden for omkostningsreduktion/moms for offentlige og private virksomheder. Ved forpagtning kan det være værd at kigge på forholdene omkring, hvordan momsen tilrettelægges.

En enkel måde at komme i gang på kan dog være, at man selv sætter sig og gennemgår de faste udgifter.

Se hvordan de har gjort i Sulsted Sogn